August Krogh

[{"title":1870,"backgroundColor":"#587ff1","color":"#bfd9d6","data":[{"memory_type":"external_link","memory_title":"August Krogh bliver f\u00f8dt","memory_content":"I den S\u00f8nderjyske by Grenaa bliver Shack August Steenberg Krogh f\u00f8dt d. 15 September 1874. Her bliver han den f\u00f8rstef\u00f8dte i en s\u00f8skendeflok p\u00e5 i alt 6 s\u00f8skende: August, Emil, Edel, Johan, Frida og Misse.\r\n\r\nSammen med sine 6 s\u00f8skende og sine for\u00e6ldre Viggo og Mimi Krogh, vokser August op i en familie hvor der er tr\u00e6nge k\u00e5r. Faren Viggo Krogh er skibsbygger - desv\u00e6rre ikke en dygtig \u00e9n af slagsen, og derfor k\u00f8ber han senere hen et bryggeri. Bryggeriet, som hedder Djursland Bryggeri, vokser sig gradvist st\u00f8rre og st\u00f8rre, men ikke desto mindre er det ikke nok til at bryde med fattigdommen.","memory_image_id":363,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_Bindingsvaerk_1920X1080.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/opvaeksten-i-grenaa\/","memory_video":false,"memory_lifetime":"1874-1949"},{"memory_type":"person","memory_title":"John James Rickard Macleod","memory_content":"John James Rickard Macleod er en skotsk biokemiker og fysiolog. Han arbejder med mange forskellige emner, men er prim\u00e6rt interesseret i sukkerstofskifte og diabetes og kommer til at spille en central rolle i opdagelsen og isoleringen af \u200b\u200binsulin, for hvilken han sammen med Frederick Banting modtager Nobelprisen i 1923 \u2013 \u00e5ret efter han gav August Krogh tilladelse til at producere insulin i Skandinavien. Det er bl.a. August Krogh, der har indstillet Banting og Macleod til prisen, og valget af de to er p\u00e5 det tidspunkt yderst kontroversielt, da Macleods rolle if\u00f8lge en rasende Banting er ubetydelig.","memory_image_id":324,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/John-Macleod-F0344-600x600-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/john-james-rickard-macleod\/","memory_video":false,"memory_lifetime":"1876-1935"},{"memory_type":"flair_left","memory_title":"Flair","memory_image_id":482,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-5-4.svg"}]},{"title":1880,"backgroundColor":"#bfd9d6","color":"#ff625c","data":[{"memory_type":"person","memory_title":"August Kongsted","memory_content":"Da August Krogh i december 1922 vender tilbage med tilladelsen til at fremstille insulin, ved Krogh, at han st\u00e5r med en historisk mulighed og et historisk ansvar for at \u00e6ndre livet for tusinder af uhelbredeligt syge diabetikere. Han mangler dog et sted at producere og s\u00e6lge insulinet fra, indtil Nordisk Insulinlaboratorium kan st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Valget falder p\u00e5 apoteker og producent August Kongsted.","memory_image_id":323,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/August-Kongsted-F1495-600x600-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/august-kongsted\/","memory_video":false,"memory_lifetime":"1870-1939"},{"memory_type":"person","memory_title":"Niels Bohr","memory_content":"Niels Henrik David Bohr er som August Krogh en af de st\u00f8rste danske videnskabsfolk i starten af 1900-tallet, og deres spor krydser indtil flere gange hinanden i l\u00f8bet af deres karriere, specielt fordi August Kroghs l\u00e6remester var Niels Bohrs far, Christian Bohr, men ogs\u00e5 fordi s\u00e5vel Bohr som Krogh tidligt havde blik for v\u00e6rdien af at krydse gr\u00e6nserne mellem videnskaber. Endelig kom Niels Bohr senere som pr\u00e6sident for Videnskabernes Selskab til at st\u00e5 i skarp opposition til August Krogh, der \u00f8nskede at g\u00f8re op med, hvad han synes var et for gammeldags og passivt foretagende.","memory_image_id":304,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Niels-Henrik-David-Bohr-600x600-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/niels-henrik-david-bohr\/","memory_video":false,"memory_lifetime":"1885-1962"},{"memory_type":"flair_right","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":470,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-copy-3-4.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"person","memory_title":"H. C. Hagedorn","memory_content":"Skaberen af Nordisk Insulinlaboratorium og diabetes hospitalet Niels Steensens Hospital H. C. Hagedorn var, og er, en b\u00e5de hadet og elsket person. Sammen med August Krogh introducerer Hagedorn i 1923 insulinbehandling af diabetes i Danmark, og den danske tradition for at give diabetikere bedst mulig behandling stammer fra Hagedorn.","memory_image_id":298,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/HCHagedorn600x600.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/h-c-hagedorn\/","memory_lifetime":"1888-1971"}]},{"title":1890,"backgroundColor":"#ff625c","color":"#037368","data":[{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Nysgerrigheden som f\u00f8rte Zoologiens vej","memory_content":"August Krogh viser allerede tidligt i sin barndom st\u00e6rk interesse for naturen og zoologien. Is\u00e6r far Viggos bedste ven William S\u00f8rensen - eller onkel William som han ofte blev kaldt - tager August med ud p\u00e5 ture i naturen for at fort\u00e6lle hvordan en edderkop arbejder p\u00e5 sit spind.\r\n\r\nNysgerrigheden bliver s\u00e5 stor, at August Krogh efter sin studentereksamen i Aarhus flytter til K\u00f8benhavn og p\u00e5begynder sin uddannelse inden for forskellige biologiske fag.\r\n\r\nI 1899 bliver han magister i zoologi og i 1916 bliver han professor i dyrefysologi ved K\u00f8benhavns Universitet.","memory_image_id":453,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_William.png","memory_link":false,"memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/external\/457487221.hd.mp4?s=3524fc6a6e6db7f4eff3ff5e499cf875663d0fee&profile_id=175","memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Ans\u00e6ttelsen hos Christian Bohr","memory_content":"Christian Bohr er den f\u00f8rste internationalt kendte fysiolog i Danmark. Det er is\u00e6r Bohrs grundige m\u00e5lemetoder og de fysiske principper bag, der beruser den unge Krogh, da han som studerende oplever Bohr forel\u00e6se om gasserne i menneskets blod \u2013 ilt og CO2.\r\n\r\nBohr m\u00f8der til geng\u00e6ld en ung og s\u00e6rdeles godt begavet Krogh \u2013 drevet af entusiasme. Bohr tilbyder Krogh eneundervisning, og endnu inden Krogh har afsluttet sin uddannelse, f\u00e5r Bohr ansat ham som videnskabelig assistent.","memory_image_id":301,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Christian-Bohr-m-tilladelse-600x600-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/christian-bohr\/","memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_left","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":454,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-copy.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Visuel t\u00e6nkning","memory_content":"Krogh evner hvad han selv kalder visuel t\u00e6nkning. Han beskriver i sine dagb\u00f8ger allerede i 1896, hvordan han ligger i sengen, inden han falder i s\u00f8vn, og t\u00e6nker over, hvordan m\u00e5leudstyr skal s\u00e6ttes sammen og se ud. Derefter beskriver han, hvordan han kan frembringe klare synsbilleder af meget kompliceret apparatur, s\u00e5 kan han tilpasse fors\u00f8gsopstillingen, s\u00e5 den fungerer perfekt i synsbilledet, f\u00f8r han begynder den endelige tegning af opstilling og apparatur.","memory_image_id":460,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Krogh_Visualisering.png","memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/378110743"}]},{"title":1900,"backgroundColor":"#037368","color":"#f2b749","data":[{"memory_type":"external_link","memory_title":"Gr\u00f8nlands-Ekspeditionen, 1902","memory_content":"August Kroghs deltagelse p\u00e5 Gr\u00f8nlands-Ekspeditionen i 1902 bliver videnskabeligt en stor succes, men rejsen bliver ogs\u00e5 et vigtigt afs\u00e6t for Kroghs videre karriere. F\u00e5 \u00e5r efter skal en af Kroghs tidligere elever p\u00e5 l\u00e6gestudiet, Johannes Lindhard, selv afsted til Gr\u00f8nland. Han ops\u00f8ger senere Krogh for at f\u00e5 nogle r\u00e5d. Det bliver startskuddet til, at de to begynder at arbejde sammen omkring menneskets fysiologi.","memory_image_id":372,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_Groenland.jpg","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/helt-ind-i-kroppen\/","memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_right","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":455,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"En leg for livet","memory_content":"Det er ikke kun k\u00e6rlighed til videnskaben, der er centrum i August Kroghs liv. K\u00e6rlighed til mennesker er lige s\u00e5 central. Derfor skal videnskaben gavne mennesker. Krogh evner ikke blot at forst\u00e5 verden omkring sig. Hans karriere indeholder talrige store som sm\u00e5 eksempler p\u00e5, at det er mindst liges\u00e5 vigtigt for ham at give tilbage til det omkringliggende samfund.\r\n\r\nI juni 1903, mens den unge Krogh sidder lykkeligt fordybet i sit arbejde, l\u00e6ser han i avisen om en ulykke, som har kostet to br\u00f8ndgravere livet. Aviserne skriver, at de er d\u00f8de af giftige dampe fra jorden, men Krogh har mistanke om, at \u00e5rsagen er en anden.","memory_image_id":405,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_videnskab.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/en-leg-for-livet\/","memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Det \u00f8delagte samarbejde","memory_content":"P\u00e5 dette tidspunkt i historien er der to videnskabssplittende teser om, hvordan ilt fra luften kommer ud i v\u00e6vene: Uenigheden g\u00e5r p\u00e5, om ilt transporteres aktivt fra luften i lungerne ind i blodet, eller om det foreg\u00e5r ved passiv diffusion. Desv\u00e6rre ender det frugtbare samarbejde i en f\u00f8lelsesladet skilsmisse.","memory_image_id":395,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_26.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/fadermordet\/"}]},{"title":1910,"backgroundColor":"#f2b749","color":"#025e73","data":[{"memory_type":"person","memory_title":"Christian Bohr","memory_content":"Christian Bohr bliver doktor i medicin i 1880 fra Peter Panums fysiologiske laboratorium p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet og senere professor p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Han bliver kendt som en intelligent og dybdeborende t\u00e6nker, men det er is\u00e6r Christian Bohrs grundige m\u00e5lemetoder af fysiologien, den kvantitative tilgang til fysiologien og inddragelsen af fysiske principper, der beruser den unge August Krogh. Bohr d\u00f8r i 1911 \u2013 kun 56 \u00e5r gammel.","memory_image_id":301,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Christian-Bohr-m-tilladelse-600x600-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/christian-bohr\/","memory_video":false,"memory_lifetime":"1855-1911"},{"memory_type":"flair_left","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":456,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-5.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"person","memory_title":"William S\u00f8rensen","memory_content":"Mange af de valg, som August Krogh tr\u00e6ffer i sine unge \u00e5r, kan spores tilbage til Onkel William \u2013 zoologen William S\u00f8rensen (1848-1916) \u2013 der bliver en tidlig personlig ven af August Krogh. August Krogh forsvarer William S\u00f8rensen til hans d\u00f8dsdag, og det er der ofte behov for, for William S\u00f8rensen er en af de mest s\u00e6regne og polemiske skikkelser inden for dansk zoologi. En stele p\u00e5 hans grav b\u00e6rer et citat fra et af hans skrifter: I sidste instans afh\u00e6nger alt af karakteren \u2013 et gravskrift som b\u00e5de han selv og August Krogh fulgte.","memory_image_id":321,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/William-Soerensen-600x600-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/william-soerensen\/","memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/226508728","memory_lifetime":"1848-1916"},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Krogh og Lindhard","memory_content":"I 1918 begynder Krogh og Lindhard at studere, om vi forbr\u00e6nder sukker, fedt eller protein under muskelarbejde. Med opfindelsen af cykelergometer, vippespirometer og mange andre sindrige opstillinger lykkes det Krogh og Lindhard for f\u00f8rste gang at m\u00e5le, at muskler arbejder bedre og mere effektivt, n\u00e5r der er kulhydrat til stede, men at det under h\u00e5rdt arbejde er fedt, der forbr\u00e6ndes tilsvarende.","memory_image_id":397,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Crop_600X600.png","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_right","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":464,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-6.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Tesen om ilten og blodet","memory_content":"Fra 1916-1919 arbejdede Krogh p\u00e5 tesen om, at kapill\u00e6rerne var lukket i hvile og \u00e5bnede sig i forbindelse med arbejde - hvorimod at datidens opfattelse gik p\u00e5, at kapill\u00e6rerne altid var sm\u00e5 \u00e5bne r\u00f8r. Efter flere fors\u00f8g med fr\u00f8er, kunne Krogh p\u00e5vise, at han havde ret. Dette var et stykke arbejde som imponerede nobelpriskomiteen i Stockholm.","memory_image_id":451,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Kapillaerer.png","memory_link":false,"memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/485876528","memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Bodil Schmidt-Nielsen","memory_content":"Bodil Schmidt-Nielsen - datter af Marie og August Krogh - bliver f\u00f8dt af videnskaben og lever n\u00e6sten hundrede \u00e5r i den. Hun bliver Danmarks f\u00f8rste doktor i odontologi, men hun vil hellere sulte som forsker end at tjene godt som tandl\u00e6ge. Den selvopofrelse g\u00f8r hende til foregangskvinde inden for den sammenlignende fysiologi, en af Danmarks f\u00f8rende fysiologer og den f\u00f8rste kvindelige pr\u00e6sident for American Physiological Society.","memory_image_id":322,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/BSN-600x600-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/bodil-schmidt-nielsen\/","memory_video":false,"memory_lifetime":"1918-2015"},{"memory_type":"flair_left","memory_title":"Flair","memory_image_id":471,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-1.svg"}]},{"title":1920,"backgroundColor":"#025e73","color":"#f27127","data":[{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Nobelprisen 1920","memory_content":"August Krogh f\u00e5r i 1920 Nobelprisen for sin forskning om, hvordan ilt kommer ud i muskler, der arbejder. Han dokumenterede bl.a. sin forskning ved at filme dyrefors\u00f8g med et helt specielt kamera.","memory_image_id":461,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_Nobel.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/den-stoerste-pris-for-at-forstaa-det-allermindste\/","memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/379595431","memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_right","memory_title":"Kroghs cykelergometer","memory_content":"","memory_image_id":473,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-copy-2-2.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"P\u00e5 jagt efter insulinen","memory_content":"August Krogh f\u00e5r i 1920 Nobelprisen, og i den anledning bliver han indbudt til at holde en foredragsr\u00e6kke p\u00e5 \u00f8stkysten i USA. Han kommer ikke afsted p\u00e5 turen f\u00f8r efter et par \u00e5r, fordi hans kone Marie har f\u00e5et diabetes. I 1922 er hun dog frisk nok til at komme med p\u00e5 rejsen. Og ved en privat middag i Boston fort\u00e6ller diabetesl\u00e6gen Eliot P. Joslin Marie, at canadiske forskere fra University of Toronto har isoleret insulin fra hundes bugspytkirtler, s\u00e5 man nu kan behandle diabetespatienter med stoffet.","memory_image_id":472,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/ke010015-scaled.jpg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Den f\u00f8rste patient bliver behandlet med insulin","memory_content":"Allerede f\u00e5 dage efter hjemkomsten fra Amerika begynder Krogh, i f\u00e6llesskab med Hagedorn og Kongsted, at udvikle insulin med de metoder han l\u00e6rte i Canada. Efter nogle m\u00e5neder bliver insulinen for f\u00f8rste gang testet p\u00e5 mennesker - og med gode resultater. August Kroghs insulin redder Marie Kroghs liv.","memory_image_id":336,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AKogMK2_1920x1080-1.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/insulin-sagen\/","memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Nordisk Insulinlaboratorium under opf\u00f8relse","memory_content":"Nordisk Insulinlaboratorium blev grundlagt i 1923 af August Kongsted, August Krogh og Hans Christian Hagedorn. 1923 regnes i dag som Novo Nordisks f\u00f8dsels\u00e5r.","memory_image_id":428,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/F1503-Nordisk-Insulin-laboratorium-under-opfoerelse-1.jpg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_left","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":474,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-copy-3-5.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Insulin-sagen","memory_content":"I 1924 mister Nordisk Insulinlaboratorium to n\u00f8glemedarbejdere. Hagedorn rager uklar med sin driftschef Thorvald Pedersen. Thorvald bliver fyret, og hans bror Harald, der er August Kroghs maskinkonstrukt\u00f8r, siger op i protest. Sammen grundl\u00e6gger Thorvald og Harald Novo Terapeutisk Laboratorium. Det bliver startskuddet til en af Danmarkshistoriens l\u00e6ngste rivaliseringer mellem de to virksomheder \u2013 Novo og Nordisk.","memory_image_id":443,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/F0018-Thorvald-og-Harald-Pedersen.jpg","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/insulin-sagen\/","memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"person","memory_title":"Agner Krarup Erlang","memory_content":"Agner Krarup Erlang (1878-1929) er en dansk matematiker, statistiker og ingeni\u00f8r og en af grundl\u00e6ggerne af forskning i telekommunikation. August Krogh f\u00e5r brug for hj\u00e6lp fra en matematiker til at f\u00e5 omdannet sin teori om, hvordan menneskekroppens mindste blodkar, kapill\u00e6rerne, fungerer.","memory_image_id":398,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Erlang_600X600.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/agner-krarup-erlang\/","memory_video":false,"memory_lifetime":"1878-1929"},{"memory_type":"flair_right","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":475,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-2.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Et h\u00e5ndslag p\u00e5 en fond","memory_content":"I Canada lover Krogh insulinkomiteen, at overskuddet fra salget af insulin skal, ud over at drive og udvikle kerneforretningen, g\u00e5 til videnskabelige og humanit\u00e6re form\u00e5l - og dette har han t\u00e6nkt sig at overholde. Derfor m\u00f8des Nordisk Insulinfond til deres f\u00f8rste bestyrelsesm\u00f8de hos Hagedorn d. 16. april 1925 med bestyrelsesmedlemmer fra b\u00e5de Danmark, Norge og Sverige.","memory_image_id":405,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_videnskab.png"}]},{"title":1930,"backgroundColor":"#f27127","color":"#f2e3b3","data":[{"memory_type":"flair_left","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":476,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-5-3.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Danmarks f\u00f8rste diabeteshospital","memory_content":"Arbejdet med at producere insulin bliver hurtigt s\u00e5 stort, at Hagedorn ikke samtidig kan v\u00e6re reservel\u00e6ge p\u00e5 Kommunehospitalet. Han m\u00e5 sige sin stilling op. Dermed kan han ikke l\u00e6ngere f\u00f8lge, om insulinet virker ordentligt. Han etablerer derfor i 1932 et hospital til diabetesbehandling. Niels Steensens Hospital bliver Danmarks f\u00f8rste diabeteshospital og endnu senere til Steno Diabetes Center.","memory_image_id":485,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/F2800-Niels-Steensens-Hospital.jpg","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/insulin-sagen\/","memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Niels Bohr og George von Hevesy","memory_content":"I 1935 kommer Niels Bohr og den ungarske forsker George von Hevesy til Krogh med et forslag. Hevesy er lidt af et geni inden for fysik og opdager i 1922 grundstof 72, hafnium (Hafnia er i \u00f8vrigt latin for K\u00f8benhavn). Han er opt\u00e6ndt af en mission om at bruge isotoper inden for biologisk forskning. Ideen f\u00e5r han, mens han arbejder med at adskille et radioaktivt stof radium D fra bly. Lige meget hvor meget Hevesy fors\u00f8ger, mislykkes det. Han indser derfor, at radium D faktisk er radioaktivt bly.","memory_image_id":486,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Bohr_Hervesey.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/radioaktive-sporhunde\/"}]},{"title":1940,"backgroundColor":"#f2e3b3","color":"#587ff1","data":[{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Marie Kroghs d\u00f8d","memory_content":"Marie f\u00e5r brystkr\u00e6ft i begyndelsen af \u200b\u200b1940'erne og d\u00f8r 25. marts 1943. F\u00f8rst p\u00e5 sit d\u00f8dsleje fort\u00e6ller Marie sine b\u00f8rn, at hun i mere end 20 \u00e5r har lidt af diabetes. Marie skulle man nemlig ikke have ondt af.","memory_image_id":465,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/MK_doed.png","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/personer\/marie-krogh\/","memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/381045517","memory_lifetime":""},{"memory_type":"media_invention","memory_title":"August Kroghs d\u00f8d","memory_content":"Arbejdet bliver August Kroghs redning de sidste \u00e5r af hans liv, men han mangler sin kones Marie diplomatiske hj\u00e6lp til at undg\u00e5 konflikter. Livet igennem har August Krogh rodet sig ud i konflikter p\u00e5 grund af sin kantede og kompromisl\u00f8se facon. 14. januar 1949 lader han en bombe falde, da han tr\u00e6der ud af Videnskabernes Selskab. Krogh lever ikke l\u00e6nge nok til at se og opleve den debat, hans handling skabte. 13. september 1949 d\u00f8r August Krogh af kr\u00e6ft \u2013 74 \u00e5r gammel.","memory_image_id":79,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/august-5.jpg","memory_link":"https:\/\/augustkrogh.dk\/temaer\/videnskabens-fornemme-doed\/","memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_right","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":467,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-copy-3-1.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Marie og August Krogh Prisen, 1969","memory_content":"Marie og August Krogh Prisen oprettes i 1969 og tildeles hvert \u00e5r en fremragende dansk sundhedsvidenskabelig forsker. Prisen uddeles af Dansk Medicinsk Selskab (i dag Organisationen af L\u00e6gevidenskabelige Selskaber) og Novo Nordisk Fonden og er i dag p\u00e5 1.500.000 kr. \u2013 opdelt i 250.000 kr. som en personlig pris og 1.250.000 kr. til forskning. Prisen overr\u00e6kkes i forbindelse med Organisationen af L\u00e6gevidenskabelige Selskabers \u00e5rsm\u00f8de. Indtil 2009 uddeltes prisen som August Krogh Prisen, siden har den b\u00e5ret navnet Marie og August Krogh Prisen som en konsekvens af den \u00f8gede opm\u00e6rksomhed omkring Marie Kroghs andel i optakten til fondens etablering og hendes rolle som pioner for kvindelige forskere.","memory_image_id":492,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/marie-og-agust-krogh_prisen.jpg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"August Krogh Instituttet, 1971","memory_content":"Da laboratorierne for tr\u00e6ningsfysiologi skulle flyttes fra Rockefeller-bygningen i K\u00f8benhavn til en ny bygning klar i 1970, blev det besluttet at kalde det August Krogh Instituttet (AKI) \u2013 i dag August Krogh-bygningen i Universitetsparken p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Bygningen rummer stadig i dag Institut for Idr\u00e6t og Ern\u00e6ring, der i 2020 sammen med Institut for Idr\u00e6tsmedicin p\u00e5 Bispebjerg Hospital blev k\u00e5ret til verdens bedste forskningsmilj\u00f8 inden for \u2019Sport Science\u2019 if\u00f8lge det internationalt anerkendte Shanghai Ranking.","memory_image_id":494,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AKI-2.png"}]},{"title":1980,"backgroundColor":"#037368","color":"#f2b749","data":[{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Fusionen mellem Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk","memory_content":"Med f\u00e5 kilometers afstand l\u00e5 to, efter danske forhold store, men i global sammenh\u00e6ng sm\u00e5, medicinalvirksomheder. Begge med insulinproduktion som deres absolutte kerneomr\u00e5de. Begge p\u00e5 jagt efter de samme markeder, de samme forskere og det samme videnskabelige personale, som var en vital del af selskaber\u00adnes fremtid og fortsatte udvikling.\r\n\r\nI 1989 indg\u00e5s aftalen om en fusion mellem de to virksomheder, med et helt nyt navn: Nemlig Novo Nordisk.","memory_image_id":477,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Fusion.png","memory_link":false,"memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/486794481","memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_left","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":498,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-1-3.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"August Krogh Lectures, 1994","memory_content":"I 1994 bliver den f\u00f8rste \u201dAugust Krogh Distinguished Lecture of American Physiological Society\u2019s Comparative Physiology Section\u201d holdt. Stadig den dag i dag holdes disse August Krogh Lectures af forskere, der har ydet store og fortjenstfulde bidrag til fysiologien. I 2017 fulgte American Physiological Society op med endnu en udm\u00e6rkelse opkaldt efter August Kroghs datter, \u201cThe Bodil M. Schmidt-Nielsen Distinguished Mentor and Scientist Award\u201d, der \u00e6rer et medlem, der har ydet fremragende bidrag til fysiologisk forskning og demonstreret dedikation og engagement i ekspertise i uddannelse af unge fysiologer.","memory_image_id":495,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/historie_august-krogh.png","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"Et f\u00e6lles liv for videnskaben, 1995","memory_content":"August og Marie Kroghs datter Bodil Schmidt-Nielsen udgiver biografi August and Marie Krogh: Lives in Science (p\u00e5 dansk \u201dEt f\u00e6lles liv for videnskaben\u201d p\u00e5 Gyldendal) om hendes for\u00e6ldres liv og forskning fra deres opv\u00e6kst til deres d\u00f8d.","memory_image_id":496,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_MK_Bog.png","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"flair_right","memory_title":"Flair","memory_content":"","memory_image_id":499,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/Artboard-6-2.svg","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"external_link","memory_title":"August Krogh-klubben, 2011","memory_content":"August Krogh klub-ideen blev foresl\u00e5et af forskere tilknyttet Institut for Idr\u00e6t og Ern\u00e6ring, Institut for Biologi og Danmarks Naturhistoriske Museum. The August Krogh Club blev godkendt 2011 af Det Naturvidenskabelige Fakultet ved K\u00f8benhavns Universitet. Siden da har August Krogh-klubben holdt adskillige internationale seminarer, kurser og priser, der samler de videnskabelige samfund inden for fysiologi og stofskifte i Danmark.","memory_image_id":497,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/AK_club.png","memory_link":false,"memory_video":false,"memory_lifetime":""},{"memory_type":"media_invention","memory_title":"Novo Nordisk Fonden","memory_content":"Historien om August Krogh blev startskuddet til udvikling af diabetesmedicin i verdensklasse, et dansk erhvervs- og eksporteventyr og opbygning af fonde, som gennem \u00e5rene blev lagt sammen og i dag b\u00e6rer navnet Novo Nordisk Fonden. Novo Nordisk Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og samfundets b\u00e6redygtighed.","memory_image_id":481,"memory_image":"https:\/\/augustkrogh.dk\/wp-content\/uploads\/NNF_Animationsvideo.png","memory_video":"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/487139732"}]}]
En fejring af
Tag på en rejse gennem tiden og se, hvordan August har sat sit aftryk på Danmarkshistorien
Se video om August Krogh
Videoer

Kapitel 1
Jagten på den ubarmhjertige sandhed

09:56 Min
Kapitel 2
Det klareste syn

09:58 Min
Kapitel 3
Når selv det bedste ikke er godt nok

09:58 Min
Kapitel 4
En leg for livet

09:58 Min
Personer

Mød personerne, som inspirerede og hjalp August Krogh undervejs

Gennem et langt liv møder man naturligvis langt flere end 12 personer. Alligevel har vi forsøgt at beskrive de 12 personer, som havde størst betydning for August Krogh, eller som han havde størst indflydelse på. Klik på boblerne og læs mere.
Fysiolog
Jens Peter Johannes Lindhard

1870 - 1947
Fysiolog
Marie Krogh

1874 - 1943
Professor
Christian Bohr

1855 - 1911
Zoolog
William Sørensen

1848 - 1916
Matematiker
Agner Krarup Erlang

1878 - 1929
Direktør
Peter Harald Pedersen

1887 - 1961
Fysiolog
Bodil Schmidt-Nielsen

1918 - 2015
Fysiolog
Poul Brandt Rehberg

1895 - 1989
Overlæge
H. C. Hagedorn

1888 - 1971
Apoteker
August Kongsted

1870 - 1939
Biokemiker
John James Rickard Macleod

1876 - 1935
Professor
Niels Henrik David Bohr

1885 - 1962
Mød dem alle
En leg for livet
Udforsk
Videnskabens fornemme død
Udforsk
Visuel tænkning
Udforsk
Radioaktive sporhunde
Udforsk
Making the peaks higher – Rockefeller Instituttet
Udforsk
Insulin-sagen
Udforsk
Den største pris – for at forstå det allermindste
Udforsk
Opvæksten i Grenaa
Udforsk
Klimaforandringer anno 1902
Udforsk
Et fælles liv i videnskaben
Udforsk
Fadermordet
Udforsk
Helt ind i kroppen
Udforsk
Billeder

Se samlingen af historiske billeder

Der findes mange gode fotos af August Krogh – i både private og professionelle sammenhænge – med familie, venner og kollegaer. De fleste er skænket af Kroghs familie til Det Kgl. Bibliotek.