Klimaforandringer anno 1902

August Krogh bliver inviteret med til øen Disko ved Grønland i 1902 af sin ven, den danske botaniker Morten P. Porsild. På det tidspunkt er Krogh allerede begyndt at lave målinger af ilt og CO2 i blod, væv og i ind- og udåndingsluften. Det er formentlig Kroghs evne til at tænke ud af boksen og se overraskende sammenhænge, der gør ham i stand til at bevæge sig ind i et forskningsfelt langt uden for hans eget.

At han kun er vant til at måle i mennesker og dyr, det er for ham ingen hindring. Han ser havet ved Grønland som blodet i vores krop og atmosfæren som ilten og kuldioxiden. Hans konklusioner er bemærkelsesværdige og langt forud for hans tid.

Få år forinden, i 1896, har den kendte svenske fysiker Svante Arrhenius foreslået, at Jordens overfladetemperatur afhænger af CO2 i atmosfæren – det, man i dag kalder drivhuseffekten. Hans påstand er, at Jordens overfladetemperatur i vid udstrækning afhænger af CO2 i atmosfæren.

Krogh vil dog gerne have syn for sagn. Lighederne til luft og vand er tilstrækkelige. Krogh bruger jo det samme udstyr, som han netop har brugt i den fysiologiske forskning. Han foretager kun nogle få justeringer af apparaturet, han normalt bruger til at måle i kroppen med, og giver sig så til at måle, om atmosfærens CO2-indhold er konstant, stigende eller faldende i forskellige geografiske egne.

Ud fra målingerne finder han, at CO2-mængden i den grønlandske luft er meget højere end på den sydlige halvkugle. Krogh konkluderer, at det må skyldes frigørelse af CO2 fra land. På samme måde som CO2 bindes i blodet – nemlig som bicarbonat – så viser han, at havet fungerer som det, vi kalder en buffer – altså en stor væske, som jo kan gemme den CO2, som dannes, og dermed skjuler havet ifølge Krogh den reelle CO2-påvirkning af klimaet.

Krogh konkluderer i sin nu over 100 år gamle artikel ud fra beregninger af produktionen og frigørelsen af CO2 fra Jordens atmosfære, at menneskets afbrænding af kul har den største indflydelse på luftens indhold af CO2, og at det vil blive en stadig mere afgørende faktor for klimaet. Han forudsiger dermed på mange måder, måske ikke lige frem klimakrisen, men hvordan CO2 vil lede til en global opvarmning med de problemer, vi ser i dag.

Teksterne er stærkt inspireret af historier fra Bodil Schmidt-Nielsens inspirerende bog om hendes forældre ”August og Marie Krogh: et fælles liv for videnskaben”. Tak til professor Tobias Wang, Aarhus Universitet og professor Jørgen Wojtaszewski, Københavns Universitet og the August Krogh Club for grundig faglig korrektur af teksterne på websitet.