Et fælles liv i videnskaben
Et fælles liv i videnskaben
August skriver:
”Tror De, at De kan komme til at holde af mig, således som jeg holder af Dem? Det kan blive vanskeligt nok, måske, at følges med mig. De har Deres arbejde og mål, som jeg mit. Vi kan tage hinanden i hånden og hjælpe hinanden på mange måder, tror jeg.”
Augusts ord viser sig sande, for de to får i den grad brug for hinanden på rejsen sammen gennem livet.
Udover ægteskabet arbejder de også sammen. Marie er nemlig ligesom August en yderst dygtig fysiolog og derudover en af Danmarks første kvindelige læger. Sammen hudfletter de hvert enkelt aspekt af den videnskabelige diskussion af, om ilt kommer fra luften over i lungerne via aktiv eller passiv diffusion. Det resulterer i syv afhandlinger, som de spøgefuldt kalder ”De syv djævle”.
Afhandlingen gør op med den gængse teori og dermed med Augusts læremester Christian Bohr, der aldrig snakker til ham igen. August indleder ”De syv djævle” med at takke Bohr og derefter skrive, at han kommer til at vise, at visse dele af hans læremester Bohrs teori er forkert. Resten af artikelserien bruger han på at vise, at lungerespirationen foregår ved diffusion alene.
Samarbejdet med Marie og især ”De syv djævle” kickstarter Augusts karriere. Ægteskabet med Marie bliver vigtigt, ikke blot fordi de forsker sammen, men fordi Marie også evner at tale August lidt ned, hvis han er sur, og hun er derfor en yderst vigtig hjælp mange gange i Augusts liv i situationer, som ellers kunne være blevet til konflikter.
I 1910 har August trods sin store succes stadig ikke fået eget laboratorium. Marie tager sagen i egen hånd. Hun går til kirke- og undervisningsministeren og forklarer, at August har brug for et laboratorium nu. Ellers vil de to talentfulde forskere forlade Danmark og rejse til udlandet for at forske. Fire dage senere får August laboratorium og embedsbolig i Ny Vestergade 11.
Da August får ideen til kapillærernes funktion på biblioteket på Københavns Universitet, tager han som det første en tegning af ideen med hjem til Marie og diskuterer den med hende: Er det en teori, der holder? Mens kapillærteorien giver August Nobelprisen, så giver Nobelprisen August chancen for at redde Marie, der har fået konstateret diabetes – en lidelse, der dengang var lig med en dødsdom.
I forbindelse med en foredragsrejse efter Nobelprisen hører Marie om, at det nu er lykkedes at finde insulin på universitetet i Toronto, Canada. Da August kommer til USA, tager han fat i professor Macleod og forklarer, at hans ven H.C. Hagedorn er specialist i diabetes. Da Macleod kender August Krogh som en særdeles dygtig kollega, får han rettighederne til at fremstille insulin i Skandinavien.
Og i løbet af knap tre måneder lykkes det faktisk Krogh og Hagedorn at producere rent insulin. Udover at redde Marie og andre diabetikeres liv, lægger arbejdet grunden til det senere Novo Nordisk, og overskuddet fra salget deles ud via en fond, der senere bliver til Novo Nordisk Fonden.
At Marie selv er diabetiker forbliver en hemmelighed mellem Marie, August og Hagedorn lige indtil Maries død i 1943. Først her hører hendes børn om den store hemmelighed.
Tror De, at De kan komme til at holde af mig, således som jeg holder af Dem? Det kan blive vanskeligt nok, måske, at følges med mig. De har Deres arbejde og mål, som jeg mit. Vi kan tage hinanden i hånden og hjælpe hinanden på mange måder, tror jeg.
August Krogh
Teksterne er stærkt inspireret af historier fra Bodil Schmidt-Nielsens inspirerende bog om hendes forældre ”August og Marie Krogh: et fælles liv for videnskaben”. Tak til professor Tobias Wang, Aarhus Universitet og professor Jørgen Wojtaszewski, Københavns Universitet og the August Krogh Club for grundig faglig korrektur af teksterne på websitet.