Opvæksten i Grenaa

I Grenaa bor det unge par Viggo og Mimi Krogh sammen i et smuk gammelt bindingsværkshus. Den 15. november 1874 føder Mimi deres første barn – en søn, som de døber Schack August Steenberg Krogh opkaldt efter deres ven og huslæge, som hjalp August til verden.

Augusts far er skibsbygger, og to uger efter Augusts fødselsdag søsætter han sin første skonnert. Han er desværre ikke en succesfuld skibsbygger. I stedet køber han et lille bryggeri, men selvom Djursland Bryggeri efterhånden vokser sig stort, vokser August op i en sparsommelig familie med i alt 6 børn: August, Emil, Edel, Johan, Frida og Misse.

Mimis mange breve til børnene vidner om, at hun er en meget omsorgsfuld men også meget detaljeorienteret mor, når det gælder opdragelse og trivsel. Mimi skriver fx til den 6-årige August:

”Gid du nu må være rask og opføre dig godt hos dine bedsteforældre. Nu må du være en ordentlig flink dreng til at hjælpe dig selv, vaske dit ansigt, dine hænder, hals og ører rigtig rene og huske at knappe alle dine knapper, også selerne. Din kære lille tante Anna hjælper dig nok lidt med at tilrette et lille brev til mig. Du kan bede hende slå streger på papiret til at skrive på. Glem ikke at bede din aftenbøn. Du kan jo godt selv.”

Kort før sin død skriver August Krogh selv lidt ned om sin barndom.

”Jeg kan ikke sige, at jeg har følt mig nært knyttet til livet i Grenaa. Jeg havde kun få nære venner blandt mine jævnaldrende, og de fleste af dem døde allerede som børn, men jeg har det indtryk, at også mine forældre følte sig lidt isolerede. Mine erindringer drejer sig derfor navnlig om forholdet i hjemmet og skolen og den omgivende natur. Gennem hele vores opvækst var vi brødre stærkt optaget af, hvad der foregik i bryggeriet og var fine venner med alle gårdens folk. Noget af det første, jeg husker, var udgravningen af en ny ølkælder under gårdens nordøstre hjørne med en underjordisk ledning fra bryggeriet. Der blev ved den lejlighed fundet adskilligt, som gjorde dybt indtryk på mig, navnlig et antal store vildsvinetænder.”

Gruppebillede fra ca. 1882 (det første bajersk øl brygges). Længst til højre ses August Krogh siddende.

Naturen fylder meget i Augusts barndom, og især far Viggos bedste ven William Sørensen – eller onkel William – som altid besøger familien i sin sommerferie, spiller en vigtig rolle i Augusts liv. Efterhånden som August vokser op, udvikler det sig til et nært venskab med en dyb gensidig respekt. Mange af de valg, som August træffer om sin fremtid, kan spores direkte tilbage til onkel William. Senere skriver August:

”Jeg har mange gange som dreng i ferien fulgtes med ham i naturen, hvor han viste mig, hvordan en edderkop arbejder på sit spind. Hvordan hjertet slår i en gennemsigtig larve …. altid på en sådan måde, at det er en personlig oplevelse, noget jeg selv kommer til at se og forstå. William Sørensen havde en evne til at spørge og til at svare på en sådan måde, at det gik op for hans tilhørere, at der i denne sag var et problem, som krævede eftertanke, noget som man ikke var færdig med lige med det samme.”

På mange måder er August anderledes end sine søskende. Han er altid beslutsom og styrer lige mod sine mål, og så er han altid opfindsom – en evne som til tider bliver tolket som dovenskab, fx når han og hans søskende løber på skøjter. Så laver August et sejl, så han kan glide hen over isen hurtigere – uden at skulle bruge de samme kræfter.

Også i skolen kan August virke doven:

”Jeg var gennemgående anset af kammerater og lærere for at være en doven dreng, og det var rigtig nok, for så vidt som jeg næsten ikke læste på lektien og fandt det meget morsommere at samle og iagttage dyr og at gøre fysiske forsøg. Jeg havde tit en meget dårlig samvittighed i den anledning, men Nilsson (hans lærer Carl Nilsson) kom mig til hjælp. Han var ikke bange for at forklare mig, at jeg gjorde vel i at være doven på den måde. Han hjalp mig med bøger og med mange gode råd, og han lærte mig at læse med omtanke og kritik. Jeg kunne komme til ham når som helst med de ting, jeg ikke selv kunne magte – blandt andet husker jeg meget tydeligt, at jeg havde fået en rejsekikkert – vist nok til min konfirmation – og jeg ønskede meget at forstå dens virkemåde. Jeg havde læst noget optik på egen hånd, men det ville ikke slå til, så jeg gik til Nilsson, og vi tilbragte en herlig eftermiddag med at skille kikkerten ad ned til de mindste dele og studere alle linsernes virkning, både hver for sig og så i sammenhæng. Vi fandt blandt andet ud af, at okularet kunne virke som et lille mikroskop, og jeg var ikke længe om at lave et stativ til det af træ og mikroskopere alt, hvad der kom inden for min rækkevidde.”

Efter afsluttet studentereksamen fra Aarhus Katedralskole i 1893 flytter August til København, hvor han får sin medicinske forberedelseseksamen.

Jeg kan ikke sige, at jeg har følt mig nært knyttet til livet i Grenaa. Jeg havde kun få nære venner blandt mine jævnaldrende, og de fleste af dem døde allerede som børn, men jeg har det indtryk, at også mine forældre følte sig lidt isolerede.

August Krogh

Teksterne er stærkt inspireret af historier fra Bodil Schmidt-Nielsens inspirerende bog om hendes forældre ”August og Marie Krogh: et fælles liv for videnskaben”. Tak til professor Tobias Wang, Aarhus Universitet og professor Jørgen Wojtaszewski, Københavns Universitet og the August Krogh Club for grundig faglig korrektur af teksterne på websitet.