Agner Krarup Erlang (1878-1929) er en dansk matematiker, statistiker og ingeniør og en af grundlæggerne af forskning i telekommunikation. August Krogh får brug for hjælp fra en matematiker til at få omdannet sin teori om, hvordan menneskekroppens mindste blodkar, kapillærerne, fungerer.

August Krogh prøver i 1916 at forstå, hvordan ilten når helt ude i vævene. Teorien på den tid er, at de små rør altid er åbne med en konstant strøm af blod og ilt igennem, men den teori er ikke længere forenelig med forsøgsdata. Kroghs nye ide er, at kapillærerne lukker op under arbejde på grund af iltmangel. Når iltningen igen bliver tilstrækkelig, lukker kapillærerne sig igen.

Krogh ved, at han er nødt til at forvandle ideen til en kvantitativ teori, hvis den skal kunne testes eksperimentelt. Den hjælp finder han hos Erlang, der er en af tidens førende matematikere. Erlang er en matematiker efter Kroghs hoved. Han er ikke blot dygtig, men også praktisk anlagt. Sammen når Krogh og Erlang frem til en ligning, der kobler de åbne og de lukkede kapillærer til blodtilførslen.

Krogh-Erlang-modellen har siden dannet det teoretiske grundlag for forståelse af iltforsyning i både hvilende og arbejdende muskler. Men Krogh går også eksperimentelt til værks; han sprøjter et farvestof ind i frøer, så han kan se og tælle kapillærerne. Arbejdet er grundlaget for Kroghs tre kapillærafhandlinger, der bliver publiceret i 1919. Allerede året efter modtager Krogh Nobelprisen for "opdagelse af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme af vævenes ilttilførsel".

Erlang arbejder det meste af sin karriere fra 1908 indtil sin død i 1929 for Københavns Telefon Aktieselskab (KTAS) - et af de tidligst etablerede teleselskaber i verden. Her arbejder han med at afgøre, hvor mange kredsløb der skal til for at levere en tilfredsstillende telefontjeneste, samt hvor mange telefonoperatører der er brug for til at håndtere en given mængde telefonopkald.

Erlang grundlægger ved siden af sit arbejde flere centrale forskningsfelter inden for forskning i telekommunikation, fx køteori, trafikteknik og telefonnetværksanalyse. Hans analyser af belastningen på telefonnettet fører til oprettelsen af måleenheden Erlang. Programmeringssproget Erlang, som blev udviklet af teleselskabet Ericsson i 1986, er også opkaldt efter ham.