Da August Krogh i december 1922 vender tilbage med tilladelsen til at fremstille insulin, ved Krogh, at han står med en historisk mulighed og et historisk ansvar for at ændre livet for tusinder af uhelbredeligt syge diabetikere. Han mangler dog et sted at producere og sælge insulinet fra, indtil Nordisk Insulinlaboratorium kan stå på egne ben. Valget falder på apoteker og producent August Kongsted.

August Julius Helmuth Kongsted (1870-1939) er søn af købmand Eiler Ludvig Kongsted. Han går i lære på Slagelse Svaneapotek i 1886 og læser videre på Polyteknisk Læreanstalt i 1892. Han er fra starten meget interesseret i industri og står blandt andet bag en essens- og æterfabrik, en stearinlysfabrik og sammen med studiekammeraten Herman Weitzman Dansk Kaffekompagni. Weitzman kommer i øvrigt senere til at stå i spidsen for Ferrosan.

I 1908 køber den nu 38-årige Kongsted, sammen Anton Antons, Løve Apoteket i København. Dengang foregik lægemiddelproduktion i kælderen på de enkelte apoteker. Kongsted indser efter udenlandsk inspiration, at en central lægemiddelproduktion er fremtiden. Ved hjælp af de allernyeste teknikker inden for industrielle processer opretter de to en farmaceutisk produktion i kælderen under deres nye apotek.

De kalder den nye produktionsvirksomhed Løvens Kemiske Fabrik, senere LEO Pharma. I 1912 lancerer fabrikken sit første produkt – det smertestillende middel Albyl®, som hurtigt bliver det mest brugte smertestillende middel i Danmark, og i 1914 tager de med etableringen af datterselskabet AB LEO i Sverige første skridt mod det internationale. I 1917 bliver Digisolvin LEO® så det første danske lægemiddel, som bliver eksporteret. Den danske lægemiddelindustri er dermed reelt grundlagt.

Digisolvin bruges til behandling af hjertesvigt og arytmier og udvindes fra bladene på diverse planter som fingerbøl eller liljekonval, men da forgiftning med digitalis kan koste livet, har Kongsted brug for hjælp til at standardisere stoffet. Den hjælp får han fra en ung læge og fysiolog ved navn Marie Krogh.

Set i det lys er valget af August Kongsted som producent af insulin ikke overraskende.

I 1922 indgår August Krogh, diabeteslægen H.C. Hagedorn og August Kongsted en aftale om udvikling, produktion og salg af insulin. De enes om, at overskuddet fra salget af insulin i Skandinavien - når kerneforretningen er sikret - skal gå til videnskabelige formål.

Insulinet får fra starten navnet Insulin LEO, men Kongsted får ikke økonomisk gevinst ved salget af insulin i Danmark - kun når stoffet sælges i udlandet. Det nye selskab, Nordisk Insulinlaboratorium - senere Novo Nordisk - er skabt, og overskuddet uddeles via Nordisk Insulinfond, der senere bliver til Novo Nordisk Fonden. Hagedorn, Krogh og Kongsted udgør den formelle ledelse i såvel selskab som fond.

Efter i 1925 at have overført insulinproduktionen fuldstændigt til Nordisk Insulinlaboratorium skifter udviklingen af lægemidler hos LEO Pharma fokus til hormoner, som LEO Pharma systematisk prøver på at isolere fra urinen hos mennesker og dyr. Kongsted dør i 1939, hvorefter hans svigersøn Knud Abildgaard med held overtager virksomhedens ledelse. LEO Pharma bliver under krigen den første virksomhed uden for Storbritannien og USA, der fremstiller det nye og revolutionerede stof penicillin.

I dag har LEO Pharma mere end 5.700 ansatte og er blandt de største danske medicinalvirksomheder i Danmark. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører bl.a. lægemidler til behandling af hudlidelser som fx psoriasis samt blodfortyndende medicin som fx heparin til forebyggelse og behandling af blodpropper.