"Dr. Hagedorn er en fis", står der på en træstamme i Insulinmosen ved Niels Steensens Hospital. En 13-årig diabetespatient er fortørnet over, at overlæge H. C. Hagedorn selv er tyk og alligevel kræver, at livet på hospitalet er kontrolleret og reguleret – grænsende til det asketiske.

Skaberen af Nordisk Insulinlaboratorium og diabeteshospitalet Niels Steensens Hospital, H. C. Hagedorn (1888-1971), var, og er, en både hadet og elsket person. Sammen med August Krogh introducerer Hagedorn i 1923 insulinbehandling af diabetes i Danmark, og den danske tradition for at give diabetikere bedst mulig behandling stammer fra Hagedorn. Hagedorn bliver født i København den 6. marts 1888. Hans far er kaptajn på en coaster – en slags flydende højskole, hvor sømænd både får en boglig og musisk dannelse og lærer alt om livet til søs. Efter sin skolegang på Fyn starter Hagedorn sin lægeuddannelse på Det Lægevidenskabelige Fakultet i København i 1906.

Efter at have færdiggjort uddannelsen i 1912, får han i 1915 egen praksis i Brande. Han får genåbnet det lille, lokale hospital, selv om han er den eneste læge. Ved nytårstid 1916 ligger der fire patienter: en landevejsridder og tre diabetikere. Det pirrer hans interesse for sygdommen 'diabetes mellitus', og han bliver optaget af at finde nye og bedre måder til præcist at undersøge patienternes blodsukker, og det lykkes ham.

Metoden, som han udvikler sammen med Birger Normann Jensen, vækker stor opsigt i lægekredse, og da han i 1921 forsvarer sin doktordisputats 'Blodsukkerregulationen hos mennesket', bliver han reservelæge på Kommunehospitalet i København. En af hans patienter bliver den kvindelige læge og fysiolog Marie Krogh, der efter sin sidste graviditet får konstateret diabetes.

I december 1922 får August Krogh tilladelse til at producere insulin i Skandinavien. Udefra kan valget af den kun 34-årige reservelæge H. C. Hagedorn som hans nærmeste samarbejdspartner virke usædvanligt, men August Krogh kender Hagedorns dygtighed og viden om sygdommen bedre end de fleste.

Den 13. marts 1923, kun tre måneder efter August Kroghs hjemkomst fra Canada med tilladelsen til at producere insulin kan insulinbehandlingen hos den første diabetiker i Norden begynde, og selvom Krogh er den berømte, er det Hagedorn, der bliver drivkraften i virksomheden Nordisk Insulinlaboratorium.

I Ugeskrift for Læger skriver Krogh i 1923:

"Jeg må benytte denne lejlighed til offentligt at yde dr. Hagedorns indsats i insulinarbejdet den allervarmeste anerkendelse og beundring. Under tilsidesættelse af alle hensyn til sin personlige bekvemmelighed har han arbejdet utrætteligt, og overvindelsen af de største vanskeligheder lige som flere af de afgørende fremskridt i fremstillingsmetoderne skyldes ham."

I 1925 opføres den første danske insulinfabrik i Gentofte. Og i 1932 grundlægger Hagedorn Niels Steensens Hospital (fra 1991 benævnt Steno Diabetes Center), som han styrer med jernhånd til 1963. Ændringer i alt fra indretning over detaljer i insulindosering til krav om ændringer i patienternes livsstil skal forbi Hagedorns skrivebord.

I 1935 gør Hagedorn sammen med Norman Jensen en epokegørende opdagelse: Protamininsulinet. Hagedorn opdager, at tilsætningen af protamin - et protein isoleret fra fiskesæd - til insulin får insulinet til at danne mikroskopiske klumper, som tager længere tid at opløse i blodbanen. Dermed kan virkningen af insulin forlænges markant. Stoffet kendt som NPH (Neutral Protamin Hagedorn) går sin sejrsgang over hele verden og giver Nordisk en førerposition på insulinmarkedet.

Hagedorn dør den 6. oktober 1971 efter mange års sygdom med Parkinsons. I 1973, to år efter Hagedorns død, ændrer Nordisk Insulinlaboratorium navn til Nordisk Gentofte. I 1989 fusionerer virksomheden med Novo Industri A/S til Novo Nordisk.