Poul Brandt Rehberg
1895 - 1989
Biografi
Poul Brandt Rehberg (1895-1989) er en kendt dansk fysiolog. Hans virke spænder enormt bredt fra modstandsmand over strålingsekspert til forskningspolitiker. Og det er ham, der sidder ved roret ved ”Det store ølbryllup”, da Carlsberg og Tuborg i 1970 fusionerer til De Forenede Danske Bryggerier.
Rehbergs karriere starter dog som assistent hos August Krogh i 1921. Den 28. oktober 1920 under årsfesten på Københavns Universitet dukker en journalist uanmeldt op med et telegram om, at Nobelprisen er tildelt August Krogh. Det kommer meget bag på Krogh, der i et brev til sin kollega Francis Benedict skriver:
”Da jeg først modtog nyheden fra en journalist, nægtede jeg at tro det, for efter min opfattelse udgjorde arbejdet med kapillærerne indtil videre blot en lovende begyndelse.”
Krogh får altså Nobelprisen for sin teori om kapillærernes funktion, men der er andre forskningsgrupper, som stadig har en anden opfattelse. Derfor er det Krogh magtpåliggende at vise, at hans teori er rigtig. I årene efter prøver Krogh at gøre sig fortjent til prisen.
Det er her, han støder på den unge zoolog Poul Brandt Rehberg. Han skal egentlig ind som soldat, men Krogh synes, at det er spild af Rehbergs tid, så han gør sin indflydelse gældende, så Rehberg kan aftjene værnepligt i Kroghs laboratorium. Udover Kroghs stærke tiltro til Rehbergs evner, så kan Rehberg noget, som Krogh kan bruge.
Rehbergs mor er nemlig en dygtig fotograf og kan derfor forløse den plan, Krogh har. Han vil filme kapillærerne. Teknikken gør det muligt at få fuldstændig skarpe billeder af de mikroskopiske kapillærer, og det bliver på den måde muligt at give verden et unikt visuelt indblik i kapillærernes mekanismer. På den måde kan Krogh give kritikerne syn for sagn og vise, at hans ide var Nobel-værdig.
Efter læretiden hos Krogh kaster Rehberg sig over nyrefysiologi. Han udvikler som den første en metode til bestemmelse af den såkaldte glomerulære filtrationsrate (GFR), en metode der stadig er standard den dag i dag til bedømmelse af nyrefunktionen.
Krigsforfølgelsen af jøder får i 1943 Rehberg til at tage aktivt del i at hjælpe med flugten til Sverige og senere i hjælpearbejdet for fangerne i Theresienstadt. Han bliver samtidig bindeled mellem politikere og den militære del af modstandsbevægelsen. I 1945 bliver Rehberg arresteret af Gestapo og afhørt i tyskernes hovedkvarter i Shellhuset. Det lykkes ham dog at undslippe bombardementet den 21. marts 1945.
Efter krigen overtager Rehberg Kroghs professorat i dyrefysiologi på Københavns Universitet og administrationen af Rockefeller Instituttet. Laboratoriet bliver i den periode samlingssted for isotopforskningsaktiviteter og huser bl.a. det første C-14-dateringslaboratorium i Europa fra 1951.
Forskningen gør Rehberg interesseret i stråleskader, og fra 1950 bliver han tilknyttet Forsvarets Forskningsråd som ekspert. Han bliver senere medlem af Atomenergikommissionen og efterfølger i 1962 Niels Bohr som formand.
Rehberg bliver også optaget af forskningspolitik og står i spidsen for en gruppe forskere og aktiviteter, der skal få regeringen til at øge støtten til universitetsforskning. Rehberg bliver igennem det arbejde en drivende kraft bag oprettelsen af Statens Almindelige Videnskabsfond i 1952.
Han bliver i 1960 medlem af Carlsbergfondets direktion, og fra 1969 bliver han formand lige før fusionen mellem Carlsberg og Tuborg. Rehbergs indsats er med til at sikre, at fusionen bliver en succes, og at to danske bryggerier næsten udelukkende rettet mod hjemmemarkedet kommer til at ekspandere på verdensplan.