”Kvinden bag manden” er et hyppigt brugt udtryk, og når det gælder Marie Krogh (født Birte Marie Jørgensen i 1874) passer udtrykket ”kvinden foran manden” faktisk bedre, for Marie agerer på mange måder som bølgebryder for den både kantede og kompromisløse August Krogh. Marie er ikke bare hans livs kærlighed. Livet igennem må hun redde August ud af konflikter. Da han selv får chancen for at redde hendes liv, tøver han da heller ikke.

Birte Marie Jørgensen bliver født på en gård nær Husby på Vestfyn. Kun fire ud af ni børn i hendes familie overlever til voksenalderen. Resten dør af tuberkulose. En tragedie, der formentlig stimulerer den helt unge Marie til at blive læge. Samtidig i 1877 optages Nielsine Nielsen som den første danske kvinde på medicinstudiet på Københavns Universitet. Som 6-årig brænder Marie Krogh ifølge historien alle sine dukker og giver sig i stedet i kast med at læse.

Marie må dog som andre unge kvinder på den tid først og fremmest tage sig af familien, og hun får derfor først sin studentereksamen som 27-årig i 1901, hvorefter hun bliver optaget på medicinstudiet på Københavns Universitet.

August Krogh er på det tidspunkt blevet ansat af Christian Bohr til at undervise medicinstuderende. August Krogh er tilsyneladende alt andet end imponeret over, at der er en kvinde på hans hold, for hvad skal kvinder dog på universitetet. Det går dog hverken værre eller bedre, end at han møder Marie, som han med det samme bliver håbløst forelsket i.

Han skriver kort tid efter til hende: ”Tror De, at De kan komme til at holde af mig, således som jeg holder af Dem? Det kan blive vanskeligt nok måske at følges med mig. De har Deres arbejde og mål, som jeg mine. Vi kan tage hinanden i hånden og hjælpe hinanden på mange måder, tror jeg.”

Augusts ord viser sig sande, for de to får i den grad brug for hinanden på rejsen sammen gennem livet. I 1908 begynder parret deres livslange samarbejde med en ekspedition til Grønland for at undersøge stofskiftet hos grønlændere. Baggrunden er de store mængder af sælkød og dermed enorme mængder protein, som inuitter fortærer pr. døgn. Rejsen kommer til at sætte aftryk på resten af deres karriere:  August fokuserer på fysiologi og fysisk udfoldelse, mens Marie bliver fascineret af ernæring.

Marie og August fortsætter deres forskningsmæssige samarbejde efter hjemkomsten fra Grønland, og Marie bliver en afgørende sparrings- og samarbejdspartner i striden med Augusts læremester Christian Bohr om lungernes iltoptag. De kommende år bruger August og Marie på at hudflette hvert enkelt aspekt af problemet. Det resulterer i syv afhandlinger, som de spøgefuldt kalder ”De syv djævle”, som én gang for alle afviser Christian Bohrs teori om aktiv ilttransport over lungerne.

I 1910 har August trods sin succes stadig ikke fået eget laboratorium. Marie tager sagen i egen hånd. Hun går til kirke- og undervisningsministeren og forklarer, at August har brug for et laboratorium nu. Ellers må de rejse til udlandet. Fire dage senere får August laboratorium og embedsbolig i Ny Vestergade 11. Marie flytter ind i laboratoriet ved siden af, så de kan forske side om side.

Marie Krogh bliver i 1914 Danmarks fjerde kvindelige doktor i medicin med afhandlingen ”Luftdiffusionen gennem Menneskets Lunger.” Samtidig med at hun udfører forskningsprojekter sammen med August, arbejder hun i de kommende år både som praktiserende læge og udfører opgaver for den gryende danske medicinalindustri, bl.a. standardiserer hun hjertemidlet digitalis for August Kongsted fra Løvens Kemiske Fabrik – en opgave, der senere får stor betydning for Augusts og Maries liv.

Samtidig forbliver hun en uundværlig sparringspartner for August. Da August i 1916 får ideen til, hvordan kapillærer fungerer, mens han sidder på biblioteket på Københavns Universitet, tager han sin tegning af, hvordan kapillærerne åbner og lukker sig, med hjem til Marie for at diskutere med hende, om den teori holder.

Maries indsats bliver helt afgørende både for Augusts karriere og for familiens økonomi især i perioden indtil, August får en fast ansættelse, noget han selv senere beskriver således:

”Jeg kan også af egen erfaring fastslå, at det er en nødvendig betingelse for en intensiv videnskabelig indsats, at man ikke dagligt behøver at tænke på, hvor brødet skal komme fra og påtage sig allehånde uvedkommende opgaver for at skaffe sig det. Jeg selv har aldrig påtaget mig noget uvedkommende, men det er kun fordi, min hustru hjalp til, at jeg kunne slippe for at gøre det i de kritiske år, før jeg fik Nobelprisen.”

Mens kapillærteorien giver August Nobelprisen, så giver Nobelprisen August chancen for at redde Marie. Hun har fået diabetes – en lidelse, der dengang var lig med en dødsdom. Ægteparret bliver inviteret til USA som led i tildelingen af Nobelprisen, og August skal rejse rundt og forelæse om sin forskning. Under rejsen hører Marie om, at det nu er lykkedes at finde insulin på universitetet i Toronto.

Marie foreslår derfor, at August skal kontakte forskerne bag insulinfundet. August skriver til professor John Macleod fra University of Toronto - som han allerede kender fagligt - at hans ven dr. H. C. Hagedorn er specialist i diabetes og vil være interesseret i insulinet. Da Macleod kender Krogh som en særdeles dygtig kollega, overdrager han ham rettighederne til at fremstille insulin i Skandinavien.

Allerede inden hjemkomsten har Marie kontaktet sin læge H. C. Hagedorn og August Kongsted, som hun tidligere har hjulpet i digitalis-projektet. Kongsted indvilger i at lægge fabrik til en skandinavisk produktion af insulin, og i løbet af knapt tre måneder lykkes det Krogh og Hagedorn at knække koden til at producere rent insulin.

Udover at redde Marie og andre diabetikeres liv, lægger arbejdet grunden til det senere Novo Nordisk, og overskuddet fra salget deles ud via en fond (som vi i dag kender som Novo Nordisk Fonden). Trods sin sygdom fortsætter Marie både sin lægepraksis og sin forskningsassistance. Omkring 1930 udforsker hun sammenhængen mellem hypofyse og skjoldbruskkirtel sammen med professor Harald Okkels.

Det er dog måske især Maries indsats inden for ernæringsfysiologien, hun vil blive husket for. I 1925 fremfører hun fra universitetets talerstol ønsket om en videnskabelig husholdningsuddannelse og forsøger herefter sammen med Thyra Hansen og seminarieforstander Ingeborg Suhr Mailand at etablere en egentlig uddannelse. Men i første omgang må de opgive, da staten ikke vil yde tilskud.

Op gennem 1930'erne fortsætter Marie utrætteligt debatten om ernæringens betydning for folkesundheden. Hendes fokus er på vitaminer og en kost, der skal omfatte mælk, frisk frugt og grøntsager – især for gravide. Hendes indspark får stor betydning for uddannelsen af mødre til at blive i stand til at give bedre pleje til deres spædbørn og indførelsen af sundhedsplejerskeordningen i 1937.

Marie får brystkræft i begyndelsen af ​​1940'erne og dør 25. marts 1943. Oveni alle livets andre bedrifter føder Marie fem børn: Erik (1908), Ellen (1913), Agnes (1917) og Bodil (1918). De får alle en akademisk uddannelse. Eriks tvillingebror dør 1 time efter fødslen i 1908. Først på sit dødsleje fortæller Marie sine børn, at hun i mere end 20 år har lidt af diabetes. Marie skulle man nemlig ikke have ondt af.