Christian Bohr
1855 - 1911
Biografi
Christian Harald Lauritz Peter Emil Bohr (1855-1911) bliver doktor i medicin i 1880 fra Peter Panums fysiologiske laboratorium på Københavns Universitet og senere professor på Københavns Universitet. Han bliver kendt som en intelligent og dybdeborende tænker, men det er især Christian Bohrs grundige målemetoder af fysiologien, den kvantitative tilgang til fysiologien og inddragelsen af fysiske principper, der beruser den unge August Krogh.
Christian Bohr er fra barndommen interesseret i videnskab og naturhistorie og studerer medicin på Københavns Universitet, hvor han allerede i sin studentertid starter hos professor Peter L. Panum ved fysiologisk institut. Allerede som 22-årig udgiver Christian Bohr sin første videnskabelige afhandling om salicylsyres indflydelse på kødfordøjelsen.
Det er dog navnlig hans særlige forståelse for fysik, der gør Christian Bohr til et navn inden for forskning. Efter en doktorgrad i 1880 laver han sin ph.d.-afhandling hos professor Carl Ludwig ved universitetet i Leipzig. Her begynder han at arbejde med musklers fysiologi og blodgasserne ilt og kuldioxid – det emne bruger han resten af sin karriere på at undersøge.
I 1885 dør professor Panum, og Christian Bohr afløser ham som professor i fysiologi ved Københavns Universitet. Han udgiver et arbejde om iltoptagelse bl.a. i hæmoglobinopløsninger baseret på sit arbejde i Leipzig. Det er de undersøgelser, der fanger en ung August Krogh, da han som studerende oplever Christian Bohr forelæse om, hvordan ilt og CO2 transporteres rundt i kroppen gennem blodet.
Krogh gør dog også stort indtryk på Bohr, og han når knapt at færdiggøre sin uddannelse, før Bohr får ham ansat som videnskabelig assistent. Krogh bygger et nyt apparat, der kan måle blodets iltbinding, og sammen viser de i 1904, at bindingen af kuldioxid i blodet hæmmer bindingen af ilt, så udvekslingen af kuldioxid og ilt i både væv og lunger øges, så ilt kan føres til de væv, hvor der er mest brug for det. Fænomenet kendes i dag som Bohr-effekten.
Stærkt opmuntret af den store succes prøver Bohr at få Krogh til at hjælpe med at bevise en anden teori, han har, om hvordan ilt kommer fra luften over i lungerne. Bohr er overbevist om, at både ilt og kuldioxid transporteres gennem lungevævet i hver deres retning via en aktiv transportmekanisme. Andre mener dog, at det foregår ved en passiv fysisk proces, diffusion.
Kroghs uhørt nøjagtige målemetoder ender i stedet med at modbevise Bohrs teori, og de to stopper herefter ethvert samarbejde og taler så vidt vides aldrig sammen igen. I 1910 udgiver August og Marie Krogh en række artikler, nu kendt som de ”De syv djævle”, der er et endegyldigt opgør med Bohrs teori, idet de viser, at lungernes gasudveksling foregår ved diffusion alene. Bohr dør året efter i 1911 – kun 56 år gammel. Han når at blive nomineret til Nobelprisen 3 gange, men modtager den aldrig.
Bohr er begravet på Assistens Kirkegård og er både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Han bliver gift med Ellen Adler i 1881. Sammen er de forældre til matematikeren Harald Bohr, fysiker og nobelpristager Niels Bohr og bedsteforældre til en anden nobelpristager Aage Bohr.