Jens Peter Johannes Lindhard (1870-1947) er fysiolog og en af Danmarks første gymnastikteoretikere. Han er en af den unge August Kroghs elever på lægestudiet i starten af 1900-tallet. Da Lindhard som læge bliver inviteret til at deltage i Danmark-ekspeditionen til Østgrønland 1906-08, søger han råd hos Krogh, der netop har været afsted. Det bliver startskuddet til et af Kroghs vigtigste videnskabelige samarbejder.

Lindhard foretager en række fysiologiske undersøgelser på Danmark-ekspeditionen i 1906-08. Det indsamlede materiale bliver offentliggjort efter ekspeditionens hjemkomst og danner samtidig grundlag for Lindhards mange banebrydende forskningsarbejder. Efter hjemkomsten står Lindhard dog uden laboratorium. Da Krogh ser den samme hengivenhed til videnskab hos Lindhard som hos sig selv, inviterer han Lindhard indenfor til et samarbejde.

Lindhard søger ansættelse på Københavns Universitet omkring et af tidens nye, hotte emner: gymnastik, der i 1909 indføres som forsøgsfag ved skoleembedseksamen. Det første, som Krogh og Lindhard undersøger, er reguleringen af vejrtrækning og blodcirkulation under og lige efter muskelarbejde.

Derudover begynder Lindhard og Krogh at studere, hvad det er for nogle stoffer i vores mad, der forbrændes under muskelarbejde. Begge arbejder står i dag som grundlaget for og starten på såvel arbejds- som idrætsfysiologi. Resultater, der siden da har hjulpet idrætsfolk i træning og konkurrence og mennesker generelt til at opnå en større sundhed gennem motion og træning.

Via samarbejdet med Krogh lykkes det også at udvikle en metode til bestemmelse af, hvor meget blod hjertet pumper rundt i kroppen, en metode der har dannet skole for alle senere arbejder på dette område. Metoden danner også grundlag for Lindhards doktorafhandling om hjertets minutvolumen i hvile og under arbejde.

Lindhards store mål er at gøre legemsøvelser til et skolefag med de samme krav som til de øvrige fag. Han mener også, at i og med mænds og kvinders fysik er forskellig, skal mænds og kvinders gymnastiktræning også være det - tanker, der vækker stor modstand i Skandinaviens stærkt traditionsbundne gymnastikmiljøer.

Den tårnhøje videnskabelige standard i Lindhards arbejder sikrer også gymnastikteori en blivende plads ved universitetet. I 1917 bliver han professor extraordinarius, og i 1930 overtager han stillingen som forstander for Statens Gymnastikinstitut - den senere Danmarks Højskole for Legemsøvelser (DHL). Senere blev DHL lagt ind under København Universitet Institut for Idræt – i dag Institut for Nutrition, Exercise and Sport.

I karrierens sene år kaster Lindhard sig over muskelfysiologien, og det er inden for dette område, at man finder hans mest skarpe og iderige publikationer, der er gennemsyret af hans ekstraordinære evne til at få det maksimale og ofte det uventede ud af sine videnskabelige data. Lindhard er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fra 1925 og frem til sin død i 1947.